Den brede regering kan skabe bedre folkesundhed
Indlægget blev bragt i Sundhedsmonitor 20. december 2022
Af Ida Fabricius Bruun, direktør, Alkohol & Samfund
Når et alkoholforbrug tager overhånd, har det store omkostninger. For den, der er afhængig, opløser alkoholen sociale relationer, arbejde og ens sundhed. Og de hundredtusindvis af pårørende bliver berørt af en nærtståendes afhængighed. Heraf 122.000 børn som vokser op i en familie med alkoholproblemer.
Selvom de menneskelige konsekvenser er enorme, så er omkostningerne for vores samfund også til at få øje på. VIVE har vurderet, at overforbrug af alkohol koster statskassen 13 milliarder kroner årligt.
Når den afgående regering ikke kom i mål med hverken bedre forebyggelse eller bedre alkoholbehandling, er vores håb, at den nye regering ser muligheden for at ændre og øge investeringen i bedre folkesundhed.
Genopliv en ambitiøs plan
Den afgående regering nåede ellers at lancere et ambitiøst udspil til at forebygge unges alkoholforbrug, som led i sundhedsreformen. En forebyggelsesplan som – hvis den blev gennemført – for alvor kunne skabe nødvendige ændringer i fremtidens alkoholkultur og give unge muligheder for et bedre og sundere liv.
Forhandlingerne hos sundhedsministeren om forebyggelsesudspillet nåede at vare nogle måneder, men det lykkedes ikke at lande en aftale.
Der er ellers blevet talt meget om danske unges europarekord i druk. Der er blevet talt meget om de utroligt mange unge, som oplever drikkepres og fortryder handlinger efter indtagelse af alkohol, og hvor meget unge med alkoholforgiftninger fylder på skadestuerne. Og det har især chokeret, at der hver måned er mindst ét dødsfald blandt unge, som skyldes et stort alkoholindtag. Men modet og viljen til at handle svigtede hos politikerne.
Bedre behandling også sparket til hjørne
Vi har altså i Danmark ikke gjort meget ved forebyggelsen af alkoholproblemer og halter stadig langt bagefter WHO’s anbefalinger. Derfor virkede det timeligt, at den tidligere regering også bestilte et grundigt eftersyn af dén alkoholbehandling, som skal gribe de mennesker, der må bukke under for vores alkoholkultur. Eftersynet kom fra Sundhedsstyrelsen i januar 2020 og pegede blandt andet på problemer med svingende kvalitet i alkoholbehandlingen i landets kommuner
Men også her har vi set langt efter politisk handling, og situationen for borgere med alkoholproblemer er stadig omtrent den samme, som den hele tiden har været. Det er stadig dit postnummer og den skiftende politiske prioritering i din kommune, der bestemmer, hvilken alkoholbehandling, du får.
Og der er stadig meget langt til sammenhæng og samarbejde i behandlingen af alkoholproblemer, som i sin natur skal være både sundheds- og socialfagligt funderet.
Alt for få afhængige er i behandling
Vi har et enormt problem, når så få er i behandling. Der er omtrent 140.000 afhængige og i 2021 var 22.875 i behandling. Det må vi kunne gøre bedre.
Som Sundhedsstyrelsens servicetjek af den offentligt finansierede alkoholbehandling viste, er det på høje tid, at vi stiller krav til en øget kvalitet og ensartet kvalitet. Vi skal have indført kvalitetsstandarder, ligesom det findes på de fleste andre sygdomsområder i sundhedsvæsenet.
En politisk prioritering af alkoholbehandlingen vil sende et tydeligt signal om, at nogen kerer sig om de mennesker, der alt for længe har været underprioriterede og ofre for tabu og stigmatisering og give dem en sikkerhed for, at der er kvalificeret hjælp, også til dem.
Alkoholkultur med færre risici og bedre behandling
Intentionerne fra den tidligere regering har ellers lydt lovende for et område, som traditionelt er yderst langt væk i bevidstheden hos de danske landspolitikere.
Vi håber, at der i den nye regering og det nye folketing bliver skabt større enighed om, at ny viden og forskning også må betyde ændrede rammer.
Ændrede rammer for både forebyggelse og behandling af alkoholproblemer er sund fornuft – ikke blot for den enkelte borger, men for samfundet, sundhedsvæsenet og vores alles fremtid.
Hold fast i gode intentioner og skab bedre folkesundhed.