Alkoholscreening skal indgå i den tidlige opsporing af ældres helbredstilstand
Høringssvar til vejledning i ”Tidlig opsporing af ældre med fokus på helbredstilstand og funktionsevne. Anbefalinger til arbejdsgange og anvendelse af redskaber”
Til Sundhedsstyrelsen
Alkohol som risikofaktor er helt ude af den tidlige opsporing
Alkohol & Samfund anerkender fuldt ud behovet for den tidlige opsporing bland ældre. Det er dog påfaldende, at Sundhedsstyrelsens vejledning ikke anviser, hvordan frontpersonale tilbyder ældre medborgere den samme tidligt opsporende indsats som resten af befolkningen. Sundhedsstyrelsen opfordrer frontpersonalet til at tilbyde og opfordre den øvrige befolkning til at tale risikofaktorer for helbredet som kost, rygning, alkohol og motion (KRAM). Dette er ikke-eksisterende i denne anbefaling, hvilket er bekymrende.
Den ældre medicinske patient eller borger er en sårbar person, der påvirkes lettere, når risikofaktorerne som KRAM er i spil. Især Alkoholforbruget hos aldersgruppen 65 år og derover er højt i Danmark, og derfor er det noget vi må forholde os til.
Ældre er mere følsomme overfor alkohol
På grund af en ændret kropssammensætning får ældre en højere alkoholpromille end yngre, når de indtager den samme mængde alkohol. For eksempel får en 60- årig 20 procent højere alkoholpromille i blodet sammenlignet med en 20- årig, hvis de drikker samme mængde alkohol. Organernes kapacitet mindskes med alderen, og det sinker omsætningen af alkohol. Samtidig øges organernes følsomhed for alkoholens skadelige virkninger, hvilket blandt andet spiller en rolle i forhold til udviklingen af kræft.
I 2013 var 6.400 ældre over 65 år i kontakt med sygehus på grund af alkoholrelateret lidelse, heraf var godt to tredjedele mænd. Andelen har været stigende fra 2008 til 2011, herefter er der sket et mindre fald. Sygdomsmønsteret svarer til befolkningen som helhed.
I 2013 var der omkring 1.200 dødsfald blandt ældre, hvor alkohol var den tilgrundliggende eller medvirkende årsag. Siden 2008 har der været et mindre fald i andelen af ældre, der dør med alkohol som tilgrundliggende eller medvirkende årsag
Der må være en særlig opmærksomhed hos ældre over 65 år med lang videregående uddannelse. Det er den gruppe over 25 år, som har den højeste andel, der drikker over højrisikogrænsen.
(Kilde: Sundhedsstyrelsen)
Ældrebefolkningens andel af den samlede befolkningsmængde i Danmark stiger (se nedenstående) og de tendenser, der ses af ovenstående grafik, betyder, at alkoholvanerene vil følge borgeren langt ind i alderdommen. Derfor vil spørgsmål, der adresserer disse vaner, være mere og mere relevante og betydningsfulde.
Kaare Christensen et al, Lancet, 2009
Frontpersonalet har en afgørende rolle
For ældre med et højt alkoholforbrug er typiske skader og lidelser faldulykker, knoglebrud, konfusion, fejlernæring, ringe styring af blodglukose, depression og hukommelsesproblemer. Dette kan udelukkende skyldes aldring, men kan også være relateret til et højt forbrug af alkohol.
Derfor giver det mening at følge de råd, som Center for Forebyggelse i Praksis anbefaler:
- Skabe sunde rammer for borgernes hverdag
- Arbejde sundhedsfremmende i alle kontakter med borgerne
- Etablere forebyggelsestilbud til borgere med særlige behov
Alkoholbetinget funktionsnedsættelse kan medføre øget sygdom og øget dødelighed. Det ser man også ved yngre, men hos ældre kan følgevirkninger være sværere og opstå ved et relativt mindre alkoholindtag.
Det er vores opfattelse, at frontpersonalet kan have en afgørende rolle at spille, når og hvis borgere ønsker at ændre adfærd.
Systematisk screening er afgørende
Der nævnes i anbefalingen værktøjer af forskellig karakter herunder ændringsskemaet, redskaber til kvalificering af hverdagsobservationer etc. Der nævnes dog ikke noget om alkoholscreening trods den viden, der er blandt forskere og fagfolk på området om, at det er afgørende at undersøge, om de ældre har taget det høje alkoholforbrug med sig ind i alderdommen, eller om det er udløst af hændelser eksempelvis tab af ægtefælle, tab af identitet, manglende meningsfuldhed i livet, forringelse af helbredstilstand kan føre til et højt alkoholforbrug sent i livet. Derfor anbefaler vi, at der i vejledningen inkluderes værktøjer til systematisk screening af alkoholvanerne hos ældre borgere.
Med venlig hilsen
Peter Konow, Direktør Alkohol & Samfund
Foreslået supplerende litteratur