Alkohol & Samfunds direktør Ida Fabricius Bruun

18-årsaldersgrænse er en afgørende forudsætning for en mere ansvarlig alkoholkultur

Debatindlæg
Regeringens forslag til en 18-årsaldersgrænse for salg af alkohol er kun ét skridt på vejen mod en mere ansvarlig alkoholkultur i Danmark. Derefter vil følge en kulturændring, som vi alle er en del af og skal tage ansvar for. Men først skal Christiansborg stemple ind og bakke op om det vigtigste redskab til at skabe en kulturændring.

Debatindlægget blev bragt i Sundhedsmonitor 27. april 2022

Af Ida Fabricius Bruun, direktør, Alkohol & Samfund

Siden regeringen i midten af marts lancerede deres udspil til en sundhedsreform, har der været kog i debatten om unges alkoholforbrug.

I udspillet findes nemlig et forslag om at hæve aldersgrænsen for køb af alkohol til 18 år. Et forslag, som vi og en lang række andre organisationer, forskere og eksperter i årevis har bakket op om – og et tiltag, der findes flertal for både i befolkningen og i det politiske landskab udenfor Christiansborg.

Alligevel er det blevet mødt med modstand. Modstanderne af forslaget mener blandt andet, at det at afskære 16- og 17-årige muligheden for selv at forsyne sig på alkohylderne i det lokale supermarked, er en straf. Der bliver blandt andet argumenteret, at forslaget er helt unødvendigt, fordi der slet ikke er et problematisk alkoholforbrug blandt unge.

Det er ærgerligt. For uanset, hvordan vi vender og drejer tallene, er der ingen tvivl om, at danske unge har et bekymrende alkoholforbrug, der ikke rimer på en ansvarlig alkoholkultur. Den har de fået fra os, som ikke er helt unge længere. Og derfor har vi en stor del af ansvaret for at dæmme op for det.

Unge øger rusdrikkeriet

Ifølge en ny undersøgelse fra Kræftens Bekæmpelse rusdrikker unge i stigende grad, og det vækker bekymring på flere planer. Dels fordi unge hjerner og kroppe er særligt sårbare overfor alkohols skadelige virkninger og er overrepræsenteret i statistikker om akutte ulykker med alkohol involveret. Og fordi unge har tendens til at tage deres alkoholvaner med ind i voksenlivet, og det øger risikoen for skader og sygdomme på længere sigt. Og det er i fuldskab, at danske unge har haft europarekord alt for længe.

Den nye undersøgelse viser også, at den ellers netop offentliggjorte sundhedsprofil, Danskernes Sundhed, skal læses med forbehold, når vi ser på unges alkoholforbrug. Sundhedsprofilen bygger på spørgeskemaer, som blev besvaret i vinteren 2021, hvor Danmark var lukket ned på grund af COVID19. Der er nok ingen tvivl om, at nedlukningen har præget unges svar på deres forbrug.

Det kræver en indsats af os alle

En 18-årsaldersgrænse for salg af alkohol er ikke et quick-fix, som løser alle udfordringer og ændrer en alkoholkultur. Men det er det allervæsentligste redskab til at begynde kulturændringen, viser al forskning.

Og det kan selvfølgelig ikke stå alene. En bedre alkoholkultur kræver en indsats fra os alle sammen – og forebyggelse af alkoholproblemer og -skader stopper ikke, når man er fyldt 18 år. Det kræver for eksempel, at vi erkender, at der er dele af vores alkoholkultur, som er skadelig, risikofyldt og ekskluderende for dem, der ikke har lyst til at drikke – uanset alder.

Det kræver også, at vi forældre tænker os rigtig godt om. At vi tør sætte rammer og tage snakken med vores unge om alkohol. At vi selv er et bedre eksempel og viser dem, at man godt kan have en fest uden at være fuld.

Det kræver også, at vi holder op med at romantisere den del af vores egen ungdom, der for nogen af os foregik i en tåge af alkohol. Hvis vi tænker os rigtig godt om, kunne vi måske fortælle om noget andet fedt fra studieturen til Prag end værtshusene eller om, at det første kys var fedt, fordi det var det første, og ikke fordi vi var fulde.

Vi behøver ikke at male skræmmebilleder eller have løftede pegefingre. Men med et fokus på de ting i livet, der er fede uden alkohol, kan vi måske fjerne forventningen om, at man skal være fuld for at blive voksen.
...

Festen kan vare længere for nye generationer

I Alkohol & Samfund tror vi på, at rigtig meget af det, der skal til, for at lave en kulturændring, er til stede. Vi tror også på, at det er på høje tid. Antallet af skader og negative konsekvenser som følge af alkohol taler sit tydelige sprog.

Samtidig står vi med en generation af unge, der i stigende grad føler psykisk mistrivsel og pres. Vi har et ansvar for, at alkohol og byture ikke bliver selvmedicinering, men at vi kan tilbyde dem noget andet.

Vi kan ikke løse det alene, og vi kan ikke kræve, at unge skaber forandringerne selv. Vi har brug for, at alle tager ansvar. Først og fremmest har vi brug for, at vores lovgivning om alkohol sætter tydeligere rammer og signaler, der flugter med både nye anbefalinger om alkohol fra Sundhedsstyrelsen og de internationale anbefalinger og verdensmål, som har ligget og stirret på Danmark i årevis. For eksempel om en aldersgrænse for salg af alkohol på 18 år, langt bedre kontrol af aldersgrænserne, mere tidssvarende regler og kontrol for markedsføring af alkohol og højere priser. 

Derfor er det altafgørende, at politikerne i de kommende forhandlinger om en forebyggelsesplan for unges brug af alkohol, dropper  ’det-gik-da-meget-godt-for-os’-argumenterne og tør indføre de ændringer, vi ved, vil virke.

Partiernes vælgere bakker op, har meningsmålinger vist gennem i hvert fald det seneste årti. Det viser også seneste meningsmåling foretaget af Voxmeter for Blå Kors Danmark.

Vi skal ikke holde op med at feste eller drikke alkohol. Men vi bør hjælpe hinanden med, at festen bliver lidt sjovere og varer længere for den kommende generation.