Dit postnummer bestemmer din behandling

Alkohol & Samfunds rundringning til 30 kommuner afslører store forskelle i de kommunale behandlingstilbud. Vi efterlyser nationale kvalitetsstandarder, så alle er sikret ordentlig alkoholbehandling, uanset hvor de bor.

Af: Ida Fabricius Bruun, journalist Research: Anna Yding Berthelsen Foto: Adobe Stock


  Rundringningen

  Se hele undersøgelsen af de kommunale

  behandlingssteders tilbud her.

 

Når hr. Jensen tager mod til sig og ringer til det kommunale alkoholbehandlingscenter for at få hjælp til at komme ud af sit alkoholproblem, er det ikke ligegyldigt, hvilken kommune han bor i. I én kommune kan han komme i gang med behandlingen allerede samme dag, mens han i en anden kommune skal vente op til 14 dage. Ligesom han i den ene kommune kan få tilbudt abstinensbehandling på behandlingscenteret, mens han i en anden skal til sin egen læge eller på sygehuset. Og i nogle kommuner vil hr. Jensen altid blive undersøgt for, om han også har psykiske lidelser samtidig med sit alkoholproblem, mens det i andre kommuner ikke er en systematisk del af modtagelsen. Der er med andre ord stor forskel på, hvad de kommunale alkoholbehandlingssteder tilbyder borgerne.

 

Store forskelle på behandlingstilbud

Alkohol & Samfunds magasin, RUS, har gennemført en rundringning til 30 kommunale alkoholbehandlingssteder og bedt dem redegøre for indholdet af deres behandlingstilbud på en række parametre. Undersøgelsen afslører, at der på flere af parametrene er store forskelle på behandlingscentrenes tilbud.

– Undersøgelsen bekræfter det, vi længe har hørt fra de borgere, vi er i kontakt med – nemlig, at det i Danmark er dit postnummer, der afgør behandlingen, hvis du selv eller dine nærmeste har et alkoholproblem. Det skaber alt for stor usikkerhed og får en negativ betydning for effekten af behandlingen og dermed varigheden af alkoholproblemerne, siger Alkohol & Samfunds direktør, Peter Konow.


Alkoholindsats er overladt til tilfældigheder

Sundhedsloven giver alle borgere med alkoholproblemer ret til behandling fra hjemkommunen. Men landets behandlingssteder er ikke bundet af krav til, hvad behandlingen skal indeholde, eller hvem og hvor mange der skal forestå behandlingen. I 2012 undersøgte Lægeforeningen de kommunale alkoholbehandlingstilbud, og allerede dengang viste der sig store kommunale forskelle.

– Det er bekymrende, at der ikke er sket mere på området siden 2012, og derfor mener vi, at det er på høje tid, at Folketinget og sundhedsministeren fastsætter kvalitetskrav til alkoholbehandlingen, som alle behandlingssteder skal leve op til. De er allerede formuleret – bare ikke som krav, men som anbefalinger fra Sundhedsstyrelsen. Det eneste, der mangler, er, at Folketinget bemyndiger ministeren til gøre dem gældende i kommunerne, siger Peter Konow.
Han understreger også, at mange kommuner tilbyder deres borgere en kvalificeret, bred vifte af alkoholbehandlingstilbud.
– Men det er langt fra alle 98 kommuner, der lever op til Sundhedsstyrelsens anbefalinger, og det bliver overladt til den enkelte kommunes politiske fokus, om de vil det. Det kalder på handling. Hvis der fandtes centrale, nationale kvalitetsstandarder til alkoholbehandlingen, som behandlingsstederne var forpligtede til at leve op til, ville det løfte kvaliteten af tilbuddene de steder med størst behov for det. Samtidig vil det stoppe alkoholskaderne hurtigere, give konkret indhold til den rettighed, som Sundhedsloven giver borgerne, og hjælpe det personale, der hver dag behandler og hjælper de drikkende og deres pårørende.


KL: Intet problematisk i forskelle

Formanden for Sundhedsudvalget i Kommunernes Landsforening (KL), Thomas Adelskov (S), er ikke overrasket over undersøgelsens resultater. – Der vil altid være forskel i de enkelte kommuners behandlingstilbud, fordi tilbuddene er tilrettelagt ud fra lokale forhold og efterspørgsel. Det er der som sådan ikke noget problematisk i. Det afgørende er, at kommunernes alkoholbehandlingstilbud har en høj kvalitet, og at de lever op til de krav, lovgivningen stiller, og det gør samtlige af de kommuner, der deltager i undersøgelsen, siger han. Peter Konow medgiver, at kommunerne lever op til kravene i Sundhedsloven, men tilføjer:

– Det er bare ikke ret svært at leve op til det ene krav, der findes, om behandling indenfor 14 dage. Derfor er der er behov for, at kravene til indholdet af offentligt finansieret behandling specificeres, så det bliver klart for alle, hvad borgerne har ret til.Thomas Adelskov mener dog ikke, at kvalitetsstandarder er vejen frem.
– Vi tror i langt højere grad på effekten af et tæt samarbejde mellem kommunerne, Sundhedsstyrelsen og de mange andre aktører på området – herunder Alkohol & Samfund. Sundhedsstyrelsen har allerede indført en række kliniske retningslinjer for alkoholbehandling, som kommunerne er i fuld gang med at implementere. Og selvom den slags tager tid, synes jeg, vi skylder dem en reel chance for at virke.

 

Retningslinjer bør sikre god behandling

Formanden for Folketingets Sundhedsudvalg, Liselott Blixt (DF), er heller ikke overrasket over resultaterne af RUS’ rundringning. – Det er klart, at der på alkoholbehandlingsområdet – som på alle andre områder – bør være kliniske retningslinjer, der kan sikre den bedste behandling til alle borgere, og at kommunerne skal have pligt til at overholde de retningslinjer, siger hun og fortsætter:
– Det har vi begyndt en drøftelse af i forbindelse med aftalen om det nære og sammenhængende sundhedsvæsen, som vi vil arbejde videre imod i efteråret. Men om det bliver indført, kommer an på, om der kan afsættes de nødvendige ressourcer til området. For Peter Konow er spørgsmålet om ressourcer et nemt regnestykke. 

– Sundheds- og kommunaløkonomisk forskning har påvist, at det koster samfundet et tocifret milliardbeløb årligt, at borgere drikker for meget – og derfor er det helt tåbeligt, hvis partierne ikke kan afsætte midler til at sikre effektiv behandling, siger han.


FAKTA: Alkoholproblemer koster 13 mia. kr. om året

KORA fastslog i en rapport i januar 2017, at kommunernes merudgifter til borgere med alkoholproblemer er på omkring 3,5 mia. kr. om året.
Pengene går blandt andet til medfinansiering i sundhedsvæsenet, alkoholbehandling, genoptræning og overførselsindkomster.
Regner man de regionale omkostninger med, anslår KORA, at omkostningerne løber op i cirka 13 mia. kr. årligt.
Kilde: Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning (KORA)

 

FAKTA: Så mange har alkoholproblemer
860.000 danskere har et storforbrug af alkohol, dvs. et forbrug over højrisikogrænsen på 14 genstande om ugen for kvinder og 21 for mænd.
585.000 danskere har et skadeligt forbrug af alkohol, dvs. et forbrug, der har medført fysisk eller mental helbredsskade.
140.000 danskere er afhængige af alkohol.

Kilde: Sundhedsstyrelsen                         

Følg os på Følg os på Facebook Følg os på Twitter Følg os på LinkedIn