”Vi kan ikke bare tage den, der drikker, ud”

Et alkoholproblem rammer ikke kun den, der drikker, men også dem, der står ved siden af. Misbrugscenter Herning tilbyder familieorienteret alkoholbehandling, hvor partner og børn får hjælp, så familien sammen kan komme videre.

Tekst: Ida Fabricius Bruun, foto: Chris Lykkegaard

 

Et alkoholproblem rammer ikke kun den, der drikker. Det rammer også alle dem, der står ved siden af. Misbrugscenter Herning tilbyder familieorienteret alkoholbehandling, hvor både partner og børn får hjælp, så familien sammen kan komme videre.

 

Når et menneske møder op i alkoholbehandlingen i Misbrugscenter Herning og fortæller, at de har børn under 18 år, kommer de som udgangspunkt i familieorienteret behandling. Det betyder, at deres partner er med til så mange samtaler som muligt.

 

– En familiedynamik kan nemt opstå omkring flasken, og vi kan ikke bare tage den, der drikker ud, behandle ham eller hende, og så sætte ham eller hende ind i den samme dynamik igen. Alkoholen har ofte fået skylden for alle problemer i familien, men der ligger ofte andre problemer, som kan skubbe til vognen – og dem arbejder vi rigtig meget med at løsne op for, siger Helle Højlund, der er alkoholbehandler i Misbrugscenter Herning.

 

For Ole og Carina, som begyndte i et familieorienteret behandlingsforløb i december 2016 var deres familiemønster forpint af Oles skjulte alkoholproblem.

 

– Jeg har nægtet det og nok ikke altid gjort det på en pæn måde. Jeg blev jo specialist i at tale udenom og skubbe skylden videre til dig, siger Ole.

 

– Vores familie har nok isoleret sig mere og mere. Vores børn havde sjældent nogen med hjemme, og vi meldte ofte fra til sociale sammenhænge. Vi ville jo rigtig gerne have den der kasket på, om at alt var godt – men når vi ikke kunne tage den på, isolerede vi os, siger hun.

 

Læs også:

Ole og Carinas historie 


Børnene fylder i samtalerne
I familiebehandlingen begynder behandlerne altid med at finde ind til, hvorfor mor eller far drikker for meget. Og derefter kigger de på, hvilken indflydelse, alkoholen får på familien.

 

– Partneren kan være bange for at tage konflikter op, fordi han eller hun er bange for at skubbe yderligere til alkoholproblemet. Og det betyder, at den drikkende aldrig får et realistisk billede af, hvad hans eller hendes alkoholproblem betyder, siger Helle Højlund og forklarer, at de i familiebehandlingen også finder frem til, hvilke roller familiemedlemmerne har påtaget sig, fordi en af forældrene drikker.

 

Nogle børn bliver rebelske for at fjerne fokus fra fars og mors måde at drikke på. Andre bliver meget tilpassede og usynlige, for ikke at skabe yderligere problemer i familien. Og så er der de børn, der bliver små voksne og påtager sig ansvaret for rudekuverter, madlavning eller for at lægge øre til problemer for den voksne, der drikker.

 

– Vi anerkender børnenes reaktionsmønstre. Og så arbejder vi med familien, så både børnene og de voksne bliver klar over, at de voksne ligeså stille skal begynde at vise, at de tager ansvaret. Det må ikke ske for hurtigt, for der er også meget identitet i rollerne, fortæller Helle Højlund.

 

– Vi inddrager altid børnene. Enten direkte eller som omdrejningspunkt i samtalerne, siger Jane Farlie. Hun er socialpædagog og familieterapeut under Center for Børn og Forebyggelse i Herning kommune og arbejder to dage om ugen med behandling i alkoholfamilieteamet.

 

For Ole og Carina var netop børnene også omdrejningspunktet. I samtalerne med behandlerne fik de nogle gode redskaber til at inddrage børnene og fortælle dem om det i et sprog, de kunne forstå og måder at tale med dem om det. Derudover var børnene også med til et par af samtalerne, ligesom de gik i et særligt gruppeforløb for børn.

 

– Det har fyldt rigtig meget for os, at børnene skulle ordentligt igennem det. Og det har været helt utroligt befriende, at det nu er blevet noget, vi kan snakke om, siger Carina.

 

God stemning, når børnene er medFoto: Chris Lykkegaard

– Når børnene kommer herned, gør vi alt, hvad vi kan for at bevare en god stemning i rummet. Samtalen forinden forbereder vi forældrene på, hvordan det kan blive og taler det hele igennem med dem, så vi kan arbejde sammen om at gøre det til en god oplevelse for børnene, siger Helle.

 

Hun og Jane forklarer, at der er stor forskel på samtalerne ud fra, hvor gamle børnene er. Men det grundlæggende uanset barnets alder er, at få børnene til at forstå, hvorfor de er der og give dem plads til at fortælle, hvordan de har det.

 

– Vi spørger børnene, hvad de ved og fortæller dem om, hvordan andre børn har det, når deres forældre drikker. Det er rigtig vigtigt for os at fortælle dem, at det kan være meget svært at forstå, hvorfor voksne drikker og især at fortælle dem, at det aldrig nogensinde er deres skyld eller deres ansvar, fortæller Jane.

 

Brandøvelse hvis mor eller far drikker igen
Noget af det, familierne skal igennem i løbet af behandlingen er det, Jane og Helle kalder for en brandøvelse. Den er en plan for, hvad de gør, hvis far eller mor begynder at drikke igen. Børnene hjælper selv med at lave en liste over voksne, som de har lyst til, skal hjælpe dem, hvis de får brug for det. Og forældrene skal forpligte sig til at fortælle voksennetværket om planen.

 

– For børnene er det så vigtigt at have en helt konkret plan for, hvad de skal gøre, fordi det fjerner usikkerheden. Og hvis de står i situationen, hvor de får brug for det, er det afgørende, at de fornemmer, at der er en voksen, som tager ansvar for børnene, fortæller Helle.

 

Flere nuancer i behandlingen
For Jane og Helle giver det rigtig god mening at tilbyde familieorienteret behandling.

 

– Vi får flere nuancer med hurtigere, fordi vi får begge perspektiver – både den drikkende og de pårørendes. Der kan jo i mange familier være stor forskel på, hvornår alkoholen bliver et problem, siger Helle.
Ole og Carina afsluttede et familieorienteret behandlingsforløb for et halvt år siden.

 

– Jeg var aldrig kommet herned uden Carinas opbakning. Det var så vigtigt for mig, at Carina var med, for det er ikke kun mit problem. Carina var så ramt og påvirket af det, at det var helt afgørende, at hun også fik hjælp, siger Ole.

 

Og Carinas historie er langt fra enestående, fortæller familiebehandlerteamet.

 

– De pårørende er ofte meget forpinte og medfølelsestrætte. Når ens allernærmeste har et alkoholproblem, er fokus på ham eller hende. De har deres antenner så meget rettet mod den drikkendes behov, at de slet ikke kan mærke sig selv. Så dem, der står ved siden af, har meget brug for opmærksomhed og omsorg, når de kommer her. Og det kan vi give dem i den familieorienterede behandling, fortæller Jane.

 

Følg os på Følg os på Facebook Følg os på Twitter Følg os på LinkedIn