Vi drømmer om en drukfri ungdom

Debatindlægget blev bragt i Altinget 19. august 2021

Skoleklokkerne har netop ringet ind for de tusindvis af unge, der har første skoledag på en ungdomsuddannelse. For mange af dem kommer uddannelsesstarten også til at være lig med fest og alkohol. Danske unge drikker tidligere, oftere og mere ad gangen end unge i andre europæiske lande, og alkoholforbruget tager for alvor fart i overgangen fra folkeskolen til ungdomsuddannelserne.

Derfor er det også godt, at klokken ringer ind for regeringen, som et flertal i Folketinget har pålagt at fremlægge en forebyggelsesplan for unges alkoholforbrug, inden året er omme. I Drukfri Ungdom – et initiativ af 25 organisationer – er vi virkelig glade for udsigten til en forebyggelsesplan, og vi håber inderligt, at den kommer til at indeholde en ensartet aldersgrænse for køb af alkohol på 18 år.

Vi håber, at regeringen og Folketinget griber chancen og med forebyggelsesplanen tager et stort og vigtigt skridt til en reel ændring af unges alkoholkultur, som er helt afgørende for at skabe en sundere, tryggere og mere lige ungdom for kommende generationer.

Uanset hvordan vi vender og drejer det, vil den kulturændring ikke komme hverken af sig selv eller med gode intentioner. Og derfor er det altafgørende, at vores lovgivning går forrest for at skubbe til den udvikling.

Al evidens og erfaringer peger på aldersgrænsen

Vi ved godt, at en højere aldersgrænse ikke kommer til at ændre alt med et fingerknips. Og den kommer heller ikke til at betyde, at unge under 18 år vil stoppe med at drikke alkohol. Men al evidens og alle erfaringer viser, at en 18-årsgrænse er en helt afgørende løftestang og kickstarter for en ændret alkoholkultur, som betyder senere debutalder, og at de yngste vil drikke mindre.

I Drukfri Ungdom drømmer vi om, at kommende ungdomsgenerationer ikke har alkohol som en ufravigelig del af fællesskabet. Hvor det at starte på en ungdomsuddannelse ikke er forbundet med en massiv forventning om at skrue op for alkoholforbruget, og hvor ingen unge oplever et pres om at drikke for at være med socialt.

Vi drømmer om, at forældremøder til børn i 6., 7. og 8. klasse i fremtiden kan have fællesskaber og faglighed fremfor alkoholpolitik på dagsordenen. Fordi det vil være den udbredte holdning, at alkohol naturligvis ikke er for børn, og at det – for både børn og forældre – ikke længere er helt naturligt, at man da skal begynde at drikke i de tidlige teenageår.

En fremtid uden drikkepres

Vi drømmer om en fremtid uden drikkepres. Lige nu står vi med en ungdomsgeneration, som i stigende grad føler sig presset. Alkohol kan blive en komponent i det pres og en adgangsbillet til fællesskabet. Tænk, hvis vi kunne skabe en ungdomsgeneration, hvor fællesskaberne i mindre grad handler om at bunde bajere og breezere. Hvor unges egne ønsker bliver afgørende for, om de vil drikke eller ej – ikke frygten for at sidde i hjørnet og blive spurgt hvert kvarter, hvorfor man ikke vil være med til drukspil. Vi ser for os, at alkohol kan bruges som et supplement til den gode stemning. Ikke at alkohol er præmissen for den.

I de 25 organisationer i Drukfri Ungdom er vi overbeviste om, at hvis unge skal være 18 år for selv at købe alkohol, vil det skabe mere dialog om alkohol i teenagefamilier. Undersøgelser viser, at unge gerne vil overholde aftaler med deres forældre, og at forældre i høj grad læner sig op ad lovgivningen, når de laver aftaler om alkohol med deres børn. En 18-årsaldersgrænse vil give forældre en tiltrængt håndsrækning og et pejlemærke for, hvornår de kan sende deres unge til fest med klirrende poser.

Vi kan udligne uligheden

Et mindre vådt ungdomsliv vil betyde, at forældre kan sove lidt mere trygt, når de har sendt deres teenagere afsted til fest. Hvor de selv har taget ansvaret for, hvor meget alkohol, deres barn må drikke og derfor ved, at det ikke bliver mængder, der kan koste dem mere end bare almindelige tømmermænd. Det er der allerede mange, der gør – men med en 18-årsaldersgrænse vil flere gøre det og færre have grund til at frygte, at deres børn ender festen med ulykker, vold, uønsket sex, alkoholforgiftning eller i allerværste fald mister livet.  

Tænk også, hvis vi som samfund kunne udligne den ulighed, der kommer af et højt alkoholforbrug i ungdommen. Og hvor børn fra mindre privilegerede hjem ikke længere skal betale den største regning for drikkepres og tømmermænd, fordi det gør det endnu sværere for dem at passe skolen, og giver flere knubs på både kort og lang sigt.

Vi har en oplagt mulighed

Det kan lade sig gøre. Se bare på stort set alle andre europæiske lande, hvor aldersgrænsen er 18 år eller højere, og hvor statistikkerne for fuldskab, debutalder og alkoholforbrug taler deres tydelige sprog om, at de er bedre til at passe på deres unge, end vi er. 

Vi har en oplagt mulighed lige nu med en ungdomsuddannelsesårgang, der – ganske vist tvunget af særlige omstændigheder i forbindelse med coronaepidemien – ikke er en del af en festkultur med masser af alkohol på deres uddannelser. Og dermed også en kommende ungdomsuddannelsesårgang, der ikke har set deres ældre kammerater gøre det. En højere aldersgrænse for køb af alkohol vil give de næste generationer af unge en frisk start med bedre og mere inkluderende fællesskaber uden alkohol som omdrejningspunkt. Kulturændringen er så småt i gang blandt de unge – det er nu, vi skal styrke den ved at hæve aldersgrænsen for køb af alkohol.

Afsendere af debatindlægget:

Agi Csonka, formand for Børnerådet

Anne Kaltoft, adm. direktør i Hjerteforeningen 

Annette Hyldebrandt, chef for Turisme & Oplevelsesøkonomi i HORESTA

Benny Husted, formand for SSP-Samrådet

Birgitte Vedersø, formand for Danske Gymnasier

Bjørn Brandenborg, formand i Ungdomsringen 

Mette Lolk Hanak, forebyggelseschef i Kræftens Bekæmpelse

Camilla Noelle Rathcke, formand for Lægeforeningen 

Carsten Suhrke, formand for Vin- og Spiritusorganisationerne i Danmark

Gitte Ahle, formand for Dansk Psykiatrisk Selskab

Grete Christensen, formand for Dansk Sygeplejeråd 

Henrik Ømark, formand for Dansk Selskab for Akutmedicin

Ida Fabricius Bruun, direktør i Alkohol og Samfund

Jette Skive, formand for Sundheds- og Ældreudvalget i KL

Karin Friis Bach, formand for Sundhedsudvalget i Danske Regioner

Klaus Birkelund Johansen, formand for Dansk Pædiatrisk Selskab 

Linda Hardisty Bramsen, formand for Børne- og Ungdomspsykiatrisk selskab 

Mads Reinholdt, direktør i Forbrugerrådet Tænk 

Mogens Kjærgaard Møller, adm. direktør i Rådet for Sikker Trafik 

Morten Grønbæk, formand for Vidensråd for Forebyggelse 

Ole Heinager, formand for Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier – Lederne

Rasmus Kjeldahl, direktør i Børns Vilkår 

Roger Hearn, konstitueret generalsekretær i Red Barnet

Torben K. Hollmann, formand i social- og sundhedssektoren i FOA 

Ulrich Lauridsen, formand for Forældreforeningen Unge & Alkohol

Fakta: Om unges alkoholkultur

• I 2014 havde 32 % af danske 15-16-årige været fulde mindst én gang i løbet af den seneste måned. I 2019 var den andel steget til 40 %. Det er mere end i noget andet europæisk land, hvor den tilsvarende gennemsnitlige andel er 13 %.
• 95 % af de 15-16-årige danskere vurderer, at de let kan anskaffe sig alkohol – det er mere end i noget andet europæisk land
• Unge, der i teenageårene har et stort forbrug af alkohol, har større risiko for senere i livet at drikke mere end andre voksne, og en tidlig alkoholdebut øger risikoen for alkoholafhængighed senere i livet.
• I 2018 havde 1.722 unge i alderen 15-24 år kontakt med sygehuset pga. alkohol – og alkoholforgiftning er den hyppigste årsag.
• 54 % af 15-25-årige har oplevet, at deres venner/veninder har forsøgt at presse dem til at drikke, selvom de har sagt nej tak.
• 73 % af 15-25-årige, der drikker alkohol, har prøvet at drikke så meget, at de fortrød dagen efter.
• 46 % af 15-25-årige mener, at det kan være svært at være en del af fællesskabet ved sammenkomster med alkohol, hvis man ikke drikker alkohol.

Fakta: Om 18-årsgrænsen

• Førende eksperter – herunder Vidensråd for Forebyggelse – har fastslået, at en 18-årsgrænse er et af de mest veldokumenterede og målrettede værktøjer, hvis man ønsker at udskyde debutalderen og gøre op med fuldskabskulturen.
• Erfaringerne er gode Knapt halvt så mange 15-­årige lykkedes med at købe alkohol efter, aldersgrænsen i Danmark blev hævet fra 15 til 16 år i 2004. Tilsvarende betød en forhøjelse af aldersgrænsen fra 16 til 18 år i Holland i 2014 en kraftig stigning i antallet af butikker, som overholdt reglerne.
• Danskerne efterlyser en 18-årsgrænse Under­søgelser har gentagne gange vist, at der er flertal i befolkningen for en 18­-årsgrænse
• En 18-årsgrænse vil følge europæisk norm Danmark er ét af kun fem lande i EU, som holder fast i, at 16­årige kan købe alkohol

Fakta: Om Drukfri Ungdom

Initiativet Drukfri Ungdom har til formål at rejse og debattere ønsket om at indføre en ensartet aldersgrænse på 18 år for salg af alkohol som et første, målrettet skridt mod at skabe en bedre alkoholkultur for danske unge. 

De 25 organisationer, der støtter op om initiativet er:  

• Alkohol & Samfund  
• Danske Regioner 
• KL 

• Vin og Spiritus Organisationen i Danmark 
• Kræftens Bekæmpelse 
• Vidensråd for Forebyggelse 
• Dansk Sygeplejeråd 
• Lægeforeningen 

• SSP Samrådet 
• Danske Gymnasier 
• Hjerteforeningen 
• Børnerådet 
• Rådet for Sikker Trafik 

• Forbrugerrådet Tænk 
• Ungdomsringen 
• Børns Vilkår 
• Forældreforeningen Unge & Alkohol 
• HORESTA 

• Børne- og Ungdomspsykiatrisk Selskab  
• Dansk Psykiatrisk Selskab 
• Dansk Pædiatrisk Selskab 
• Red Barnet 
• Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier 
• Dansk Selskab for Akutmedicin
• FOA

 Fakta: Sådan er lovgivningen 

• I Danmark er det ikke lovligt at sælge alkohol til børn under 16 år. Dog må drikkevarer med en alkoholprocent under 16,5 procent sælges til personer over 16 år.  
• Drikkevarer med en alkoholprocent over 16,5 procent må kun sælges til personer over 18 år.