Lyt til stærke fortællinger om kampen mod alkohol

Nyhed
I Alkohol og Samfunds podcast-serie hører du fortællinger fra vidt forskellige mennesker, der alligevel har én ting til fælles: de har haft perioder i deres liv, hvor alkohol fyldte for meget. Få et indblik i deres vej ind og ud af alkoholproblemerne, og hvorfor det er vigtigt at søge hjælp.

Tilrettelægger og journalist Rikke Winther savnede selv at høre andres historier, da hun kæmpede med alkoholproblemer, så hun håber, at podcasten vil få flere til at søge hjælp.

Flemmings historie
I denne episode fortæller Flemming (52 år) om at leve med et handicap, som gradvist indskrænker hans bevægelsesmuligheder, og om hvad man gør for at tackle den vrede og frustration, som følger med.

Kristians historie
I denne episode fortæller Kristian (24 år) om at være tro mod sig selv og om at tage nogle bevidste valg, når man kan mærke, at der er noget, som ikke er helt, som det skal være.

Jons historie
I denne episode fortæller Jon (43 år) om at have en fest som ung tjener i en branche med Michelinsstjerner og god vin i pauserne, og om at komme til at tage den fest med ind i voksenlivet.

Finns historie
I denne episode fortæller Finn (49 år) om at vokse op i et pænt kvarter i Nordsjælland med en mor, der var alkoholiker og en far, der udskrev checks.

Trines historie
I denne episode fortæller Trine* (45 år) om at føle sig anderledes end alle andre, og om hvorfor det blev så svært at stoppe med at drikke, da hun endelig fandt den løsning, hun havde brug for, 17 år senere.

Hør Trines historie her

*Trine er et opdigtet navn, da hun gerne vil optræde anonymt.

Lines historie
I denne episode fortæller Line (37 år) om at miste sin mor som 21-årig, hvad det betød for hendes alkoholvaner, og hvorfor der gik flere år, før hun fandt en vej ud af et alkoholforbrug, hun langsomt havde mistet kontrollen over.

Hør Lines historie her

Marias historie
I denne episode fortæller Maria (42 år) om dengang, hun kørte spritkørsel som 31-årig, og om at blive så forskrækket over, hvad hendes alkoholforbrug havde ført til, at hun besluttede at gøre noget drastisk for at ændre det. 

Hør Marias historie her

Rikkes historie
I denne episode fortæller Rikke (28 år) om, da hun blev single som 24-årige og kort tid efter fik konstateret en depression. Hun fortæller om, hvordan hun brugte alkohol for at dulme sine følelser i de følgende år, og om hendes kamp for at skabe et balanceret forhold til alkohol i dag.

Hør Rikkes historie her
Læs fortællinger fra mennesker med alkoholproblemer og pårørende. Du er ikke alene.