Kvalitetskrav til alkoholbehandlingen: En gave til alkoholramte familier

Kommentar af Peter Konow, direktør i Alkohol & Samfund

Næste års finanslovsforslag er landet, og i det har regeringen afsat en halv milliard kroner til det nære og sammenhængende sundhedsvæsen.

Det sundhedsvæsen, som er allertættest på borgerne. Og det sundhedsvæsen, hvor alkohol og alkoholrelateret sygdom fylder – særligt for de patientgrupper, der er hovedfokus for udspillet: De ældre medicinske patienter, patienter med kroniske sygdomme og mennesker med psykiske lidelser og samtidigt misbrug. 

Tidligere på sommeren fremlagde regeringen, KL og Danske Regioner deres udspil til om fremtiden i det nære og sammenhængende sundhedsvæsen. 
Konkrete initiativer afledt af det udspil, venter vi stadig på, men nu ved vi, hvor stor en pose penge, regeringen vil bruge her.

Og vi tænker, at der ud af den halve milliard kroner bør kunne findes penge til at ændre på alkoholbehandlingens status quo, hvor det er postnummeret, der bestemmer, hvilken behandling man får, når man henvender sig med et alkoholproblem.

Det kan de 140.000 mennesker i vores samfund, der er afhængige af alkohol, ikke længere være tjent med.

Derfor håber vi, at en del af den halve milliard kroner vil blive brugt på at indføre kvalitetskrav til alkoholbehandlingen.

De er sådan set allerede formuleret – bare ikke som krav, men som anbefalinger fra Sundhedsstyrelsen.

Så det eneste, der mangler, er, at Folketinget bemyndiger ministeren til at stille kravene og gøre dem gældende i kommunerne.
Kvalitetskrav vil stoppe alkoholskaderne hurtigere, give indhold til den lovfæstede ret, alle borgere har til behandling for alkoholproblemer og hjælpe de mennesker, der hver dag arbejder med at behandle og hjælpe de drikkende og deres pårørende.

I det nære og sammenhængende sundhedsvæsen er alkoholbægeret fyldt.

585.000 borgere drikker så meget alkohol, at de bliver syge af det, og borgere med alkoholproblemer koster hvert år kommunerne og regionerne omkring 13 milliarder kroner i sundheds- og socialudgifter.

Alkoholoverforbrug tager hvert år 70.000 leveår fra borgerne og har enorme omkostninger for mennesker, der drikker, og dem, der holder af dem.

Det medfører et utal af følgesygdomme og sociale lidelser, og det besværliggør og fordyrer behandlingen i alle led af det nære sundhedsvæsen.

Vi er overbeviste om, at kvalitetskrav til alkoholbehandlingen både vil være en kæmpe gave til de borgere, det nære og sammenhængende sundhedsvæsen er til for og samtidig kunne lette de alkoholrelaterede udgifter i sundhedsvæsenet og socialsektoren.