Børn vil gerne tale alkohol med deres forældre

Af Carsten Gottlieb, journalist

Unge mennesker skal lære at stå på egne ben og tage ansvar for deres liv – inklusiv deres forbrug af alkohol. Men selvom deres forhold til vennerne er det vigtigste i deres liv, betyder det jo ikke, at de har glemt alt om mor og far – som mange forældre ser ud til at tro.

- Vi ved, at jo mere man som forældre er involveret i sine børns liv – også deres ungdomsliv – jo mere indflydelse har man på, den måde de tackler deres liv, forklarer chefkonsulent hos Sundhedsstyrelsen Maria Koch Aabel.

- Mange forældre giver slip på aftaler og regler om alkohol, når de unge starter på en ungdomsuddannelse. Hele 44 % af danske forældre til 16-17-årige mener, at de ikke har indflydelse på deres teenagers brug af alkohol. Men det er simpelthen ikke korrekt, og det er vigtigt, at forældrene forstår det.

Rapporten ’Unges alkoholvaner i Danmark 2019’ viste, at kun 13 % af de unge ikke kan lide at tale med deres forældre om alkohol.

Teenageforældre.dk

Noget tyder altså på, at en stor andel af forældrene undlader at støtte deres teenagebørns ungdomsliv – simpelthen på grund af en slags misforståelse.

Det er baggrunden for, at Sundhedsstyrelsen i uge 13 lancerede kampagnesitet TeenageForældre.dk, som belyser netop nogle af den slags uheldige misforståelser.

- Vi ved faktisk en del gennem den forskning, der eksisterer. En ting, der ofte overrasker forældre, handler om at servere alkohol for de unge i hjemmet. De unge, som får tilbudt alkohol af forældrene, har faktisk et større forbrug. Måske fordi det er med til at legitimere et alkoholforbrug, siger Maria Koch Aabel.

Det allervigtigste, når man vil vejlede teenagere til en hensigtsmæssig adfærd med alkohol, er helt simpelt: At forældrene fortsætter med at involvere sig i deres børns liv og taler med dem om det.

Derfor cirkler en stor del af TeenageForældre.dk omkring emnet dialog.

Aldrig for sent at involvere sig

Rusmiddelvejleder Søren Holm, Aarhus kommune, forklarer i en serie små videoklip, hvordan man som forældre fastholder en positiv og konstruktiv dialog med de unge, når de er startet på en ungdomsuddannelse.

- Det er først på ungdomsuddannelserne, at de unge for alvor kommer ind i det, man kan kalde den usunde rusmiddelkultur eller festkultur med alkohol. Derfor er det også tidspunktet, hvor det for alvor bliver vigtigt med klare aftaler, forklarer Søren Holm.

- Med den gode relation er det aldrig for sent at blande sig. Det er styrken i at have en dialog. Også selvom man har givet slip, da de startede på ungdomsuddannelse.

Rusmiddelvejlederen understreger på Teenageforældre.dk, at forældrene skal undlade at straffe de unges ærlighed. Hvis man bliver revet med af sin bekymring og lader det få konsekvenser, skader det den fremtidige dialog og ærlighed.

- Det er aldrig for sent at blande sig og lave nogle aftaler – f.eks. om en genstandsgrænse. Men man må holde igen med moralprædikener og foredrag, for i stedet at inddrage den unge i aftalen, siger Søren Holm.

Stadig ok at ”mor og far siger …”

Hos Sundhedsstyrelsen er Maria Koch Aabel også programleder på projektet ”Fælles om ungelivet”, hvor 5 pilotkommuner: Sorø, Gentofte, Aalborg, Silkeborg og Odder arbejder med inspiration fra den ”islandske model”, som har været bemærkelsesværdigt effektiv i arbejdet med at få unge på Island til at reducere alkohol og rygning. I Island har man blandt andet haft fokus på at give forældre viden om deres betydning for de unges brug af rusmidler.

- Selvom vi ikke har været i gang så længe, og corona har sat nogle begrænsninger, kan vi allerede nu konstatere, at forældre i pilotkommunerne finder det motiverende at få handleanvisninger til forældrerollen og viden om, hvordan de har betydning for deres teenagers indtag af alkohol. Forældre bliver ofte overraskede over, hvor meget de betyder, og hvor meget deres teenagebørn fortsat er klar til at lytte til dem, siger hun.

I Fælles om ungelivet-projektet er et vigtigt afsæt også at indsamle og afrapportere lokale data til forældrene, som i sin meget detaljerede form havde en yderst motiverende effekt på islandske forældre.

- Når forældrene får tal på, hvor meget de unge drikker – ikke i hele Danmark, ikke i hele byen eller på hele skolen, men i lige præcis på mit barns årgang på skolen, så viser erfaringen, at de bliver ekstra engagerede, siger Maria Koch.

Næste spørgsmål, der skal findes svar på, er ”hvilken type fællesskab har unge mennesker lyst til, når de er i gymnasiealderen?”