Vi sætter alkohol på politikernes dagsorden
Det mener vi på alkoholområdet
Alkohol & Samfund arbejder for at skabe en mere bæredygtig alkoholkultur i Danmark. Det gør vi blandt andet ved at sætte alkoholskader, alkoholbehandling og forebyggelse på den politiske dagsorden. Vi deltager i den politiske diskussion i medierne og med debatindlæg, der har afsæt i vores politikker.
Bedre lovgivning kan mindske unges alkoholskader
Danmark er et af de lande i Europa, hvor unge drikker allermest, og det har konsekvenser, hvor flere unge ender ud i skader, konflikter og overskredet grænser på grund af alkohol. Alkohol & Samfund arbejder for, at politikerne tager initiativer, der mindsker unges alkoholskader ved blandt andet at sætte aldersgrænsen for køb af alkohol op.
Bedre behandling til alle med alkoholproblemer
Kvaliteten af alkoholbehandlingen varierer meget fra kommune til kommune, og der er stor forskel på, hvor gode fagpersoner er til identificere og henvise mennesker med alkoholproblemer. Alkohol & Samfund arbejder for, at politikerne vedtager lovgivning, der sikrer alle borgere lige adgang til alkoholbehandling af høj kvalitet.
Vejledning til kommunale politikere
Alkohol er en stor del af den danske kultur, og det fører mange konsekvenser med sig. Derfor vil Alkohol & Samfund gerne hjælpe kommunale politikere med, hvordan de gennem politiske tiltag kan forebygge alkoholskader i kommunerne og øge opsporing af mennesker, der har et alkoholproblem.
Vejledning til regionale politikere
Mange danskere drikker mere, end de bør, og flere er afhængige af alkohol. Det har personlige, sundhedsmæssige og økonomiske konsekvenser for den enkelte, pårørende og hele samfundet. Derfor vil Alkohol & Samfund gerne hjælpe regionale politikere med, hvilke politiske tiltag der kan forebygge alkoholskader.