En bedre hverdag med mindre alkohol

I Helsingør Rusmiddelcenter har de længe arbejdet på at lave det helt rigtige tilbud til den store del af befolkningen, der drikker mere end Sundhedsstyrelsens anbefalinger. Og det er ikke nogen lille befolkningsgruppe. Ifølge den seneste Sundhedsprofil drikker syv procent af Helsingørs voksne befolkning mere end de anbefalede syv genstande om ugen for kvinder og 14 for mænd, og 10 procent har drukket mere end fem genstande ved samme lejlighed inden for den seneste måned.

– Storforbrugerne kommer ikke i kontakt med behandlingssystemet, og de møder ikke nødvendigvis WHO's kriterier for alkoholisme. Men vi ville gerne lave en indsats for dem, fordi vi kunne se, at det var nødvendigt for at afkorte den nuværende gennemsnitlige periode på omkring 12 år, der går før borgere med et overdrevent alkoholindtag opsøger det kommunale behandlingssystem og dermed minimere de konsekvenser, et stort alkoholforbrug har både for den enkelte og for deres nærmeste, siger Anders P. Christensen der arbejder som alkoholbehandler i Helsingør Rusmiddelcenter og er ansvarlig for initiativet til storforbrugerne.

Rusmiddelcentret har tidligere forsøgt at nå storforbrugerne og promovere rusmiddelcentret med biografreklamer og foredragsaftener med kendte med alkoholproblemer. Alt sammen med fokus på muligheden for anonymitet og på, at alkoholproblemer kan ramme alle og ikke bare manden på bænken. Men det har været svært at få storforbrugerne til at komme ned i centret.

Ingen løftede pegefingre

Med hjælp fra et kommunikationsbureau besluttede Helsingør Rusmiddelcenter at udbyde et kursus med titlen 'En bedre hverdag', hvor deltagerne i fællesskab reflekterer over deres alkoholforbrug.

– Vi har haft en klar ambition om, at vi hverken i rekrutteringen eller i udformningen af kurset, ville have løftede pegefingre. Derfor har medarbejderne fra rusmiddelcentret haft en tæt dialog med firmaet, der lavede kampagnen, om både tekst og fotos. Ord som alkoholiker og misbrug har været helt udelukkede og kursisterne blev inviteret til at reflektere over deres alkoholforbrug ikke nødvendigvis til at forandre på deres forbrug, siger Anders P. Christensen og fortæller, at de billeder, der har fået flest til at melde sig til kurset er modelfotos af almindelige modeller i en gruppesammenhæng taget i rusmiddelcentrets rammer.

– Det var et meget stort overskyggende plus i forhold til hele konceptet – der var ikke nogen, der pegede på nogen. Det var et tilbud. Man kunne lytte, man kunne tage imod. Man bestemte selv hele vejen, fortæller en kvindelig kursist fra Helsingør, der i noget tid havde gået med overvejelser om at søge hjælp, men som inden kurset opfattede det som stigmatiserende at skulle henvende sig på et kommunalt rusmiddelcenter. Da hun så En bedre hverdag på Facebook oplevede hun, at der blev rakt en inviterende hånd frem til hende og det gjorde det lettere at melde sig til.

En anden kursist fortæller, at hun aldrig ville henvende sig til rusmiddelbehandlingen i hendes egen kommune. Hun har et generelt billede af, at stedet ikke passer til hende, men i stedet til meget udsatte borgere. Reklamen for En bedre hverdag derimod viser billeder af mennesker på hendes egen alder, der sidder og lytter til hinanden og dette tiltalte hende. De sproglige formuleringer i kampagnen på Facebook, oplevede hun også som imødekommende og de var også med til at give hende lyst til at rette henvendelse.

Facebook og telefonsamtaler fik de rigtige med

For at få kursister til kurset, lavede rusmiddelcenteret en annoncekampagne på Facebook. I tre måneder reklamerede de for kurset til Facebookbrugere i Helsingør Kommune og omegn. Annoncerne ledte ind til en hjemmeside, hvor de interesserede kunne udfylde en formular og blive ringet op af en af kursuslederne.

– Telefonsamtalen gjorde, at vi kunne sikre os, at kurset var det rigtige for den enkelte på det tidspunkt. Samtidig gav det os muligheden for at sikre, at de tilmeldte ikke havde brug for et mere omfattende tilbud – og at vi kunne hjælpe dem, der havde behov for det, derhen. Og endelig var det en god måde at sikre os, at der ikke var for mange, der klikkede ind og tilmeldte sig, og så ikke mødte op på dagen for kursusstart, siger Anders P. Christensen.

For en af kursisterne var netop telefonsamtalen afgørende:
– Jeg lagde det hele på bordet i telefonen. Sådan havde jeg det. Er det relevant? Der var slet ikke noget der. Jeg var meget velkommen. Jeg skulle bare møde op. Det var fuldstændig trygt og rart, siger en kvindelig kursist fra Helsingør.

Redskaber, der skabte forandringer

Da det blev tid for kursusstart mødtes kursisterne i rusmiddelcenteret en aften om ugen i fire uger. Hvert møde varede to timer og lå uden for rusmiddelcenterets normale åbningstider, men med to alkoholbehandlere som kursusledere. Kursuslederne introducerede kursisterne for forskellige redskaber, der kunne hjælpe og motivere dem til at ændre deres alkoholvaner – blandt andet Sundhedsstyrelsens anbefalinger om genstandsgrænser, fordele/ulemper-skemaer, forandringscirklen, app'en Alcotrack – og derudover satte de gang i snakke og erfaringsudveksling mellem kursisterne.

– Flere af kursisterne fortalte i evalueringen af kurset, at det havde været en hjælp at blive klogere på, hvad tegnene på et stort alkoholforbrug er, og hvad konsekvenserne af det kan være, og at vi præsenterede dem for forskellige redskaber til at reflektere over deres alkoholvaner, siger Anders P. Christensen.

– Der er meget, der har forandret sig. Vi prøver at køre det her med ikke at drikke i hverdagene. Det kørte ikke lige helt i sidste uge... Men jeg har også været til en fest, hvor jeg kunne huske hele aftenen. Hvis jeg skulle dette her, skal jeg i hvert fald gøre tre måneder uden stærk sprut. Jeg gider ikke skrumpe ind og blive til en gammel sveske eller komme hjem fra en fest og ikke kunne huske noget, fortæller en kvindelig kursist, der inden kurset havde et dagligt forbrug af alkohol og blandt andet havde oplevet black-outs i forbindelse med fester.

Bedre opfattelse af behandlingssystemet

Udover konkrete ændringer i hverdagen, fortæller kursisterne også, at kurset har ændret deres opfattelse af det kommunale behandlingssystem.

– Jeg tænkte ikke på det før. Men i dag ville jeg helt klart bruge det (behandlingssystemet, red.), hvis jeg begyndte at drikke mere kraftigt. Hvis jeg blev ude i tovene, så ved jeg godt hvor jeg skal henvende mig. For det er jo et godt sted, fortæller en kursist.

Helsingør Rusmiddelcenter har indtil videre kørt tre kursusforløb og planlægger at arbejde videre med kampagnen og kursusmodellen.

– Vi synes, at vi har fundet nøglen til at nå en målgruppe, vi hidtil har haft svært ved at få fat på. Og vi håber, at det kan være med til at skabe forandringer langt tidligere for de borgere, vi ellers ser i alkoholbehandlingen, når alkoholproblemet har haft alt for store konsekvenser, afslutter Anders P. Christensen.

Alle kursister i artiklen har ønsket at være anonyme, og citater er fra et fokusgruppeinterview med de første kursister fra Helsingør Rusmiddelcenter. Helsingør Rusmiddelcenter er bekendt med deltagernes identitet.