Når festen ender på sygehuset

Shots, opkast, flere shots – og så en fjern lyd af sirener, der nærmer sig.

Halvdelen af de 16-24-årige drikker mindst én gang om måneden fem eller flere genstande ved samme lejlighed. Det viser en undersøgelse fra Sundhedsstyrelsen fra 2017. Spørger man personalet på landets akutmodtagelser, kan de bekræfte, at langt fra alle stopper ved de fem genstande.

–  De er næsten altid ukontaktbare og decideret alkoholforgiftede, når vi modtager dem, fortæller Henrik Nielsen, som er sygeplejerske på akutmodtagelsen på Nordsjællands Hospital.

Behandling af unge, som kommer ind på akutmodtagelsen med alkoholforgiftning, er en almindelig del af Henrik Nielsens arbejdsuge.

–  Vi får flest unge ind fredag og lørdag – og specielt i sommerferien. Det er typisk folk, som ikke har et dagligt alkoholforbrug, men som til gengæld går rigtig hårdt til den i weekenden, fortæller han.

Stærk sprut gør de unge bevidstløse

Ifølge Henrik Nielsen er det ofte de høje alkoholprocenter, der spiller ind, når de unge mister kontrollen og derfor havner hos ham og kollegaerne på de hvide gange. 
–  Mange af de unge, som kommer ind i weekenden, er ikke vant til at have et så højt alkoholindhold i blodet, og så tilter de. Det er typisk spiritus, de indtager i voldsomme mængder, og så slår det pludseligt igennem, forklarer han.

Når de unge ankommer bevidstløse til akutmodtagelsen, har de en helt fast procedure.
–  Vi forsøger først at få lidt liv i dem ved at smertestimulere dem. Det gør man typisk ved at lade knoerne løbe hen over brystbenet. Hvis de reagerer på det, er de ikke så langt væk. Reagerer de ikke, løfter vi i øjenlågene og lyser ind i pupillerne for at se, om der er pupil respons, fortæller han.

Herefter måler de puls, blodtryk, hjerterytme og hvor meget ilt, patienten optager i blodet. På den måde kan de hele tiden holde øje med, om patienten er stabil.

Det er farligt at drikke store mængder alkohol

Selvom de fleste slipper med forskrækkelse og hovedpine, er det langt fra ufarligt at drikke alkohol i så store mængder.

–  Der er risiko for, at man bliver kvalt i sit eget opkast. Derfor skal man altid lægge folk i aflåst sideleje for at sikre frie luftveje, når de er bevidstløse og i risiko for at kaste op, forklarer Henrik Nielsen og tilføjer, at risikoen for at komme galt afsted er endnu større om vinteren, når temperaturen daler:

–  Man bliver svært nedkølet, hvis man falder i søvn udenfor, og så er der stor risiko for, at man fryser ihjel.

Uheldet kan dog sagtens være ude, før man når så vidt. Balancen svigter, før bevidstheden, og det kan også give anledning til et besøg på hospitalsgangen.

–  De, der ikke er helt væk, kan komme ind med andre skader. De har måske forsøgt at cykle hjem og er styrtet grundet manglende balance, så armen er brækket eller lignende. De patienter kommer først ind i vores skadestue og så ind til os efterfølgende, fortæller Henrik Nielsen.

En pinlig affære

Når de unge vågner af rusen, er det sjældent med rank ryg og løftet pande.

– Nogen synes, det er rigtig pinligt. De fleste unge, vi får ind, ringer hjem til deres forældre, som kommer og henter dem, fortæller han.

Når patienten mindre end et døgn efter indlæggelsen forlader hospitalet, bliver der ikke fulgt videre op. Henrik Nielsen forsøger derfor ofte at tage en snak med den unge, inden turen går hjemad.

–  Jeg prøver at snakke med dem om, om det kun er en weekendting, for at blive lidt klogere på, hvad mønsteret er. Nogle gange kan man jo få drukket for meget, og så går det galt derfra, fortæller Henrik Nielsen og understreger, at han dog ikke påtager sig den moraliserende rolle.

–  Jeg står aldrig med en løftet pegefinger, når de vågner. Det er ikke mit bord. Jeg er der for at hjælpe patienten, så jeg er mere interesseret i at høre, hvordan de har det. De fleste har jo ondt i hovedet og føler sig generelt sløve ovenpå sådan en omgang.