Alkoholflasker

Fælles alkoholkodeks

På mange gymnasier har man arbejdet med et alkoholkodeks, som er et sæt fælles regler for alkohol på tværs af ungdomsuddannelserne i kommunen. Det kan være en rigtig god idé, hvis man gerne vil undgå, at alkohol til fester skal være en konkurrenceparameter. Dog er langt fra alle gymnasier en del af et alkoholkodeks.

 

Fælles alkoholkodeks

Et fælles alkoholkodeks kan fx indeholde: 

  • Alkoholfri intro og studieture
  • Ingen alkohol til arrangementer på hverdage
  • Berusede elever afvises til fest (0,5 promille)
  • Fulde elever sendes hjem
  • Alkohol med maks. 5% sælges
  • Billige alkoholfri alternativer
  • Gratis vand til fester
  • Ansvarligt personale til festen
  • Inddragelse af forældre

Et alkoholkodeks med andre ungdomsuddannelser i samme kommune sikrer fælles fodslag, så ét gymnasium ikke får ry for en løs og lempelig alkoholpolitik. Ungdomsuddannelser skal ikke konkurrere på deres festkultur og priser, men på gode fællesskaber og faglighed. Derfor er det vigtigt at gå sammen om nogle fælles alkoholpolitikker, som sætter rammen for afvikling af sociale aktiviteter med begrænset alkoholindtagelse. Men kun hver femte af landets ungdomsuddannelser indgår i et alkoholkodeks. 

I kan finde inspiration til alkoholkodeks fra andre kommuner og ungdomsuddannelser her: