De unges radiovært: Den mørke side af alkohol følger mig altid

DR-radiovært Sara Bovins far drak voldsomt, og hans misbrug kastede skygger af utryghed over hendes barndom. I dag trækker hun på egne erfaringer som vært i programmet Tværs, når unge ringer eller skriver ind om alkohol.

Af: Thomas Bjerg, journalist Foto: Scanpix

 

Alkohol har trukket sine spor igennem 32-årige DR-radiovært Sara Bovins liv. Som barn blev hun skræmt fra vid og sans, når hendes far drak, indtil han kastede blod op. Selv begyndte hun at drikke alkohol allerede som 12-årig, men holdt op igen, da hun som 18-årig blev mor for første gang. Som voksen har hun lavet tv-programmer om unge og alkohol, og i dag løfter hun arven fra Tine Bryld og taler med unge om deres problemer i DRradioprogrammet ”Tværs – du er ikke alene”.

– Den mørke side af alkohol vil altid være med mig. Det ligger i baghovedet, at alkohol er farligt, og jeg er blevet meget bevidst om ikke at gentage min egen historie over for mine børn, siger Sara Bovin.

Men det kom alligevel bag på hende, at hun for nylig skulle tage snakken om alkohol med sin ældste datter på 13 år. Hun havde været til konfirmation med en veninde, som efterfølgende skulle sove hos hende. Men veninden blev fuld og måtte hentes fra konfirmationsfesten af sin far. Og Sara Bovin måtte tage en snak om et emne, som har formet hendes eget liv mere end de flestes.

– Min datter er meget ordentlig sammenlignet med, hvordan jeg selv var i den alder, og hun har i øjeblikket ikke brug for at få egne erfaringer med alkohol. Jeg har fortalt om min far, der drak, og at hun kan komme ud for ubehagelige oplevelser, hvis hun ikke kan styre alkohol, fx ulykker og samvær med mennesker, hun ikke har lyst til.

 

Farens misbrug skræmte hende
Sara Bovins svenske fars alkoholmisbrug har i den grad præget hendes opvækst, selv om hun ikke har set ham i lange perioder. Hendes mor mødte ham på en bænk i Grækenland, og de rejste sammen til Danmark, hvor hans misbrug tog til, og moderen lod sig skille fra ham, allerede da Sara Bovin var halvandet år gammel. Indtil hun blev ti år, så hun ham af og til, men hans misbrug gjorde hende utryg tidligt i livet.

– Da jeg var tre år, skulle jeg overnatte hos ham. Jeg led af mellemørebetændelse, og det gjorde meget ondt. Jeg græd og gik rundt i lejligheden og kaldte på min mor, for jeg kunne ikke få liv i ham. Han var for fuld.

I et forsøg på at redde sit liv flyttede Sara Bovins far ud på landet i Midtsverige, da hun var ni år gammel. Faren var startet med at ryge heroin som 12-årig, og senere udviklede han et voldsomt alkoholmisbrug, som kulminerede med, at han drak to flasker vodka om dagen og jævnligt kastede blod op. Særligt en episode står mejslet i Sara Bovins erindring.

– – Jeg kan huske, at telefonen ringede, mens vi fejrede min lillesøsters fødselsdag. Jeg tog den, og en mand fortalte, at min far havde skudt sig selv og lå i en blodpøl. Jeg blev helt ude af den, husker hun.
Sara Bovins far var ikke skudt, men raget uklar med den anden mand, som hævnede sig ved at forskrække familien. Og det gik så ud over Sara.
. Og Sara Bovin oplevede, at det var hende, som betalte den højeste pris for farens misbrug i form af utryghed og frygt. Hun vidste ikke, at hendes far var alkoholiker, men det talte hendes mor med hende om efter den oplevelse. 

 

Lærte sin far at kende som menneske 

Vendepunktet kom et år senere. Sara Bovin var ti år og skulle bo en uge hos sin far og hans nye, danske kæreste i Sverige. Faren drak sig sanseløst beruset, endte i et blodigt slagsmål med en anden mand i huset, og Sara Bovin flygtede ud over en mark midt om natten, mens hun råbte på sin mor. Faren endte med at sætte hende på et tog til København uden at sige noget til hendes mor. Efter den oplevelse så Sara Bovin ikke sin far i halvandet år. Først da han blev taget for spirituskørsel i Sverige og valgte behandling fremfor fængsel, kom han ud af sit misbrug. I dag leder han en række behandlingshjem i Sverige.

– Efter det begyndte jeg at lære ham at kende som menneske. Han havde været totalt fraværende, men ville nu dele sit liv med mig. Han gav mig et fantastisk indblik i, hvad han havde kæmpet med, fortæller Sara Bovin.

 

Fandt trygheden med et spædbarn

Hun var nu 12-13 år gammel og begyndte selv at drikke. Hun var med egne ord en vild pige, som festede med dem, der var lidt ældre end hende – selvom hendes fars historie sad i hende.

– Han fortalte mig, at jeg var særlig sårbar overfor alkohol, og at det var en sygdom, der lå i generne. Jeg blev skræmt, men jeg var også en del af en alkoholkultur, og jeg ville have det sjovt til fester uden at være usikker over at være den, jeg var. Den tryghed, hun havde manglet i sin barndom, fik hun først, da hun som 18-årig blev mor.

– Jeg ønskede meget stærkt at have en familie. Jeg havde et ønske om selv at blive passet på, og det kunne jeg opnå i en symbiose med mit spædbarn. I tre år var alkohol ikke en del af mit liv, siger Sara Bovin, der i den tid også arbejdede med sig selv i en gruppe for børn af misbrugere og medafhængige. 

 

Sig problemer med alkohol højt 

Som voksen tv-tilrettelægger har Sara Bovin dokumenteret unges druk og omgang med stoffer i en række tv-serier og dokumentarprogrammer.

– På Roskilde Festival har jeg mødt stangstive piger, der sniffede MDA (ecstasy-lignende stof, red.) og faldt om, og jeg har talt med 13-årige, der fik tilbudt ecstasy på et diskotek i Stenløse. Alkohol er dog mere socialt accepteret end stofferne, og som samfund socialiserer vi os gennem alkohol, mener Sara Bovin, der dog også ser en modtendens:

– En del unge har ikke lyst til at drikke. Jeg ser unge, der allerede i 7. klasse tænker på deres uddannelse og på at få sig en karriere. Men det er op ad bakke, når industrien og diskoteker reklamerer så meget for at få unge til at drikke.

I Tværs er unges oplevelser med alkohol også på programmet. En pige skrev ind og fortalte, at hendes far havde drukket i mange år, og at hun havde udviklet angst, fordi hun aldrig havde delt det med nogen.

– Til de unge, der har problemer med alkohol, vil jeg give dette råd: Sig det højt! Og søg hjælp i organisationer for misbrugere eller pårørende. Der vil altid være en form for tillært skam, og det bliver enormt ensomt at gå med den. At sige det højt kan smelte skammen.

Følg os på Følg os på Facebook Følg os på Twitter Følg os på LinkedIn