Bjarne Stenger Elholm, leder af Alkolinjen, sidder klar ved telefonen på tlf.nr. 80 200 500

Alkolinjen: Rådgivning om alkoholproblemer

Alkolinjen hjælper mennesker med alkoholproblemer og deres pårørende gennem gratis og anonym rådgivning - telefon, chat, brevkasse og guides til selvhjælp.

Alkolinjen

Et opkald til Alkolinjen kan være din hjælp, hvis du eller en af dine nærmeste har problemer med alkohol. Alkolinjen er en gratis og anonym rådgivning, hvor erfarne og professionelle rådgivere hjælper dig videre på telefon eller gennem online-rådgivning. 

bjarne og lasse
Drikker du for meget, er tæt på en der drikker eller vokser op i en familie med alkoholproblemer, kan du få anonym og gratis rådgivning hos Alkolinjen.

Alkolinjen UNG: Specialiseret rådgivning for unge

Alkolinjen UNG er for dig mellem 15-24 år, der har spørgsmål og/eller bekymringer omkring alkohol, hvad enten det er om dine egne eller andres drikkemønstre. Her kan du finde gode råd, få rådgivning, læse andre unges fortællinger samt teste dine alkoholvaner. 

unge med alkohol alkolinjen ung
Alkolinjen UNG er til unge mellem 15-24 år, der selv drikker alkohol eller er pårørende til nogen, som drikker for meget.

Støtte og vejledning for pårørende

Pårørendeuniverset er til dig, der er nær en, der drikker. På siden kan du finde rådgivning, hente guides og gode tips samt læse om livet som pårørende og blive klogere på, hvordan  du kan hjælpe dig selv og dine nærmeste. 

pårørende
Få viden, støtte og hjælp til at håndtere den situation, du befinder dig i. Læs om, hvorfor det kan være udfordrende at være pårørende og få gode råd til, hvordan du hjælper dig selv, et barn og den drikkende. Indholdet er udviklet i samarbejde med TrygFonden.

Succeshistorier: Liv ændret med hjælp fra Alkolinjen

Gå på opdagelse i vores Livsfortællinger, hvor flere drikkende og pårørende fortæller om at have brugt Alkolinjen som støtte og hjælp.

camilla brian
Alkoholproblemer, Pårørende
Camilla Hylleberg Hansen og hendes far Brian Hansen ringede sammen til Alkolinjen for at få hjælp til hans alkoholproblem, der havde taget overhånd. Familiens åbenhed blev mødt med stor opbakning og deres forhold har vokset sig stærkere end nogensinde før.
pårørende
Pårørende
I lang tid bekymrede 41-årige Marianne sig for sin kæreste, der drak hver dag. Hun var i tvivl om, hvad hun skulle gøre og om hun kunne være sammen med ham længere. Men hun fik håb for deres forhold og modet til at tage en alvorlig samtale med ham efter hun fik rådgivning fra Alkolinjen.
Vidste du at...

Alkolinjen har eksisteret siden 2016 og drives af Alkohol & Samfund i samarbejde med Sundhedsstyrelsen. Alkolinjen oplever hvert år et stigende antal opkald. I 2021 ringede 3.732 personer til Alkolinjen, hvoraf 80 procent blev henvist videre til behandling eller anden hjælp.