Hvorfor skal vi bekymre os om skrumpelever?

De fleste kender til at drikke et glas vin til maden, et par øl i weekenden og champagne til nytårsfesten. Men hvor alkohol i små mængder bidrager til hyggen, så sniger forbruget af alkohol sig for 600.000 danskere op på et skadeligt niveau, hvor det kan give varige skader på leveren og i sidste ende skrumpelever.

Skrumpelever er en snigende dræber. Det tager 10 til 20 år at danne så meget arvæv i leveren, at man kalder det skrumpelever. Al den tid har man ingen symptomer. Når først symptomerne kommer, er det ofte for sent. Huset er så at sige brændt ned, før vi kan nå at slukke ilden.

Forskningsprojektet udsprang af en forskeres frustration over ikke at kunne tilbyde ordentlig behandling til størstedelen af mennesker med skrumpelever, fordi leversygdommen diagnosticeres for sent. Så sent, at kun halvdelen er i live tre år efter deres diagnose. Deres leverfunktion er så dårlig ved diagnosetidspunktet, at behandlingsmulighederne er begrænsede og udsigterne til overlevelse langt ringere end hos patienter med bryst- eller tarmkræft.

Undersøgelsen søgte dermed at forbedre den måde vi diagnosticerer skrumpelever på. Så vi i fremtiden kan diagnosticere skrumpelever på et langt tidligere tidspunkt, med god tid til behandling og forebyggelse.

Mange patienter, der drikker for meget, er med rette bekymrede og derfor beder de om at få taget blodprøver. Men alt for ofte giver blodprøverne falsk tryghed. Projektet viste, at en enkelt blodprøve til test af ‘levertallene’, som dem man kan få taget hos sin egen læge, tager fejl i halvdelen af tilfældene. Lægen kunne altså lige så godt slå plat eller krone om diagnosen.

Resultatet er, at mange patienter med en normal lever henvises til omfattende undersøgelser, mens lige så mange med en syg lever, bliver overset.

At det er vigtigt at få en diagnose understreger nedenstående citat fra et medlem af Patientrådet på Afdeling for Medicinske Mavetarmsygdomme ved Odense Sygehus:

Standarden for at diagnosticere skrumpelever i dag er at tage en vævsprøve af leveren, for med mikroskop at se direkte ned på et lille stykke lever og måle hvor meget arvæv der er. Har man rigtig meget arvæv er der tale om skrumpelever. Men en vævsprøve af leveren er et risikabelt indgreb. Mange patienter får ondt og i enkelte tilfælde kan prøven udløse livstruende blødning fra leveren.

Projekts mål var derfor at finde en skånsom metode som kunne bruges til at undersøge de mange hundrede tusinde danskere med et skadeligt forbrug af alkohol, hurtigt, effektivt og uden de bivirkninger man kender fra en vævsprøve af leveren.

En historie om ost

Man skulle tilbage til Frankrig i 1980’erne, for at finde en egnet metode. Dengang havde franskmændene et problem med deres oste. Hvis de ville teste om en brie eller camembert havde nået den rette modenhed, måtte de skære osten over. Og det er ikke godt, hvis man gerne vil sælge den senere i hel stand. Derfor fandt fødevareindustrien på, at man kunne sende ultralydbølger ind i osten, for på den måde at få den til at vibrere. Når en brie har nået den rette modenhed, er den blød og vibrerer langsomt. Hvis brien derimod er umoden, er den stiv og vibrerer hurtigt.

En normal, rask lever minder på mange måder om en moden brie. Derfor forsøgte man at bruge samme teknik som franskmændene. Ikke til at skanne oste, men til at måle leverstivheden. Scanningerne blev fortaget ud fra en hypotese om, at en alkoholskadet lever ville blive stivere og stivere, jo mere arvæv der var i den. Mennesker med en stiv lever ville altså med høj sandsynlighed have skrumpelever, eller forstadier til skrumpelever, mens mennesker med en blød lever ville være fri for arvæv og uden for fare.

Hvilke mennesker bør undersøges for skrumpelever?

Danskerne er et af de folk i verden, som drikker meget. Skønsmæssigt drikker omkring 600.000 danskere over højrisikogrænserne, det indebærer bl.a.en forhøjet risiko for at udvikle leverskade.

Heldigvis er det ikke alle, der drikker for meget, som udvikler skrumpelever. Ligesom det ikke er alle rygere, som udvikler rygerlunger. En ud af ti har en skrøbelig lever, der danner arvæv på grund af alkohol, såkaldt fibrose. Har man rigtig meget fibrose i leveren kalder vi det skrumpelever. Skrumpelever handler altså slet ikke om leverens størrelse, men om hvor meget arvæv der er i leveren, og hvor syg leveren er på grund af arvævet.

Desværre kan man ikke på forhånd vide, hvem der har en skrøbelig lever. Og da der heller ikke er en klar sammenhæng mellem hvor meget man drikker, og hvor høj risikoen er for at udvikle skrumpelever, bliver man i princippet nødt til at undersøge alle med et skadeligt forbrug af alkohol.

Læge, hvor stiv er min lever?

200 mennesker har frivilligt fået undersøgt deres lever i dette projekt. Fælles for dem alle var, at de drak for meget – eller tidligere havde gjort det – men at ingen af dem havde vist symptomer på skrumpelever endnu. Alle deltagerne blev undersøgt med leverblodprøver og en almindelig ultralydsscanning af leveren. Efterfølgende blev stivheden af deres lever målt og der blev taget en vævsprøve af leveren, for at sammenligne svaret fra vævsprøven med stivhedsscanningen.

I 2016 kunne det påvises, at stivhedsscanning af leveren med 96% nøjagtighed forudser skrumpelever hos mennesker der drikker for meget. Det er altså meget bedre at få lavet en stivhedsscanning af leveren, end at slå plat og krone om diagnosen med en almindelige leverblodprøve.

Ved at diagnosticere mennesker med tidlige stadier af alkoholisk skrumpelever kan man nå at tilbyde alkoholafvænning og specialistbehandling af leveren, før det er for sent. Det kunne være netop dén afgørende information der skal til, for at få de, som har krydset grænsen mellem hyggedruk og et reelt alkoholproblem, til at holde op med at drikke!