Efter folkeskolen er der dømt druk
I rapporten anbefaler Vidensråd for Forebyggelse, at der bliver udformet en national handleplan på alkoholområdet. Det har man gjort i de fleste andre europæiske lande. Et element kan være en 18 års aldersgrænser og striks håndhævelse af grænsen. Det vil føre til et lavere alkoholforbrug blandt de unge, forklarer Janne Tolstrup i en pressemeddelelse, der er professor ved Statens Institut for Folkesundhed og formand for arbejdsgruppen bag den nye rapport.
Men jeg tror, der skal mere til, hvis vi skal ændre ikke bare på de unges forbrug, men også deres alkoholkultur. Der er rigtig mange gymnasier og kommuner rundt omkring, der arbejder med det her, og mange af dem har gode resultater. De er bare ikke evalueret tilstrækkeligt til, at vi kan gå ud og anbefale bestemte metoder på basis af forskningsmæssig evidens.
Drukkulturen bliver født på Ungdomsuddannelsen
Især ved overgangen fra folkeskole til ungdomsuddannelse stiger unges alkoholforbrug markant. Den gode nyhed er dog, at danske børn og unge starter senere og generelt drikker mindre end for 20 år siden. Desværre viser nye tal fra Skolebørnsundersøgelsen, at den positive udvikling i de unges alkoholforbrug er vendt, idet en stigende andel 13- og 15årige har prøvet at drikke alkohol og en stigende andel af de 15-årige drenge tillige har erfaringer med druk. Under alle omstændigheder er børn og unges alkoholforbrug stadig højt sammenlignet med andre europæiske lande. Faktisk ligger de danske unge dårligst til, når det handler om fuldskabsorienteret drikkeri. Det gælder ikke mindst unge, der går på en ungdomsuddannelse.
Når vi ser på kurven over børn og unges alkoholforbrug, så kan vi se, at debutalderen er udskudt og rykket næsten ud af grundskolen, men fra det sekund de unge begynder på en ungdomsuddannelse, så stiger deres alkoholforbrug drastisk.
De unge tilbeder en ’Beruselseskultur’
I Danmark bruger de unge alkohol ved festlige lejligheder og de unge forbinder alkohol med fejring. Det bliver altså et formål i sig selv for fejringen at skulle drikke sig fuld. Dette er ikke særligt anderledes fra de danske voksnes alkoholkultur. Det betyder, at når den unge drikker er det lig med at være voksen, modsat det at være barn. Alkohol signalerer altså overgangen fra barn til voksen.
Alkohol er billetten til fællesskab og eksklusion
Udover alkoholforbruget et blevet et statussymbol, bliver alkohol også centrum for fællesskaber og socialt samvær. Især når de unge starter på ungdomsuddannelserne, bliver alkohol knyttet sammen med opbyggelsen og vedligeholdelsen af sociale relationer. Det betyder også, at unge der ikke drikker, risikerer at blive isoleret fra fællesskabet. Derfor er det svært for de unge at skulle takke nej til alkohol.
Alkoholkulturen har store konsekvenser for den unge
Danske spørgeskemaundersøgelser viser, at omkring hver syvende af unge har været involveret i uheld eller ulykker, mens hver fjerde har haft sex, de har fortrudt, og hver ottende har taget stoffer og fortrudt det i forbindelse med alkoholindtag. Desuden er der en sammenhæng mellem et højt alkoholforbrug blandt elever på ungdomsuddannelserne og risikoen for frafald og dårlige karakterer, ligesom det øger den unges risiko for at blive indblandet i konflikter med familie og venner.
Alkohol er alt for tilgængeligt for børn og unge
Danmark er et af de lande i Europa, hvor tilgængeligheden af alkohol er højest. En vurdering af tilgængeligheden af alkohol fra WHO giver Danmark en tredje plads blandt 30 EU-lande. Vurderingen af tilgængeligheden af alkohol er lavet ud fra aldersgrænser, kontrol af detailsalg, salgsrestriktioner på visse tidspunkter, steder, samt ved specielle events og alkoholfrie miljøer. Danmark halter altså gevaldigt bagud, når det kommer til at mindske tilgængeligheden af alkohol. Det er derfor ikke underligt, at 9 ud af 10 unge mener det er nemt at få fat i alkohol i Danmark.
Vidensråd for Forebyggelse foreslår
Det er veldokumenteret at lande med høje aldersgrænser for salg af alkohol, samt håndhævelse heraf, har færre børn og unge, der drikker. Desuden har strukturelt forebyggende indsatser, som fx begrænsninger i salg af alkohol og skærpede regler for markedsføring til børn og unge, vist at mindske børn og unges alkoholforbrug.
Dermed peger Vidensråd for Forebyggelse på følgende forebyggende tiltag:
- en højere aldersgrænse for salg af al alkohol på 18 år,
- en håndhævelse af aldersgrænsen for salg af alkohol samt
- udarbejdelsen af en overordnet national alkoholpolitik, der arbejder helhedsorienteret med alkoholkulturen gennem et sæt af fælles retningslinjer for indsatser og mål for alkoholkulturen
