Arv og testamente

Printervenlig version

Når du testamentere noget af din arv til Alkohol & Samfund, går dine penge  til vores vigtige arbejde med at hjælpe dem, der har alkoholproblemer inde på livet. Din opbakning er en vigtig økonomisk håndsrækning, og samtidig er den med til at give gennemslagskraft til vores arbejde med at forebygge alkoholskader og sikre kvalificeret hjælp til både personer med alkoholproblemer og deres pårørende. Din gave er et værdsat og værdifuldt bidrag.

 

Hvorfor skrive testamente?

Kun med et gyldigt og underskrevet testamente har du indflydelse på, hvordan dine efterladte værdier skal fordeles – eksempelvis hvis du har et ønske om at tilgodese et velgørende formål. Har du ikke arvinger, og har du ikke oprettet et testamente, tilfalder din formue staten.

 

Spar betydelige beløb i arveafgift

Mens nogle arvinger betaler en obligatorisk såkaldt boafgift til staten på op til 36,5 pct., er ægtefæller og velgørende organisationer helt fritaget for denne afgift. Faktisk er det muligt at skåne eksempelvis nevøer og niecer for betydelige afgiftsbeløb ved at kombinere deres arv med en mindre del til en velgørende organisation. Spørg din advokat til råds om de nærmere detaljer i den nye arvelov.

 

Vil du betænke Alkohol & Samfund i dit testamente?

Sådan gør du:

Du opretter et simpelt testamente, hvor du indsætter et legat til fordel for os. Hvis du allerede har et eksisterende testamente, kan du også sagtens tilføje et legat til dette. Det hele er gratis og kræver blot, at du udfylder en webformular.

Når du har oprettet legatet, skal det underskrives, enten foran notar eller foran vitterlighedsvidner

 

Støt os via et legat her >>>

 

Du kan også vælge at støtte vores velgørende arbejde med 30 % løsningen, hvor du tilgodeser dine arvinger, så de modtager endnu mere i arv end, hvad de ellers ville gøre.

 

 

Følg os på Følg os på Facebook Følg os på Twitter Følg os på LinkedIn