Knuden i maven voksede i december

Tina Marie Nielsens far havde et alkoholproblem. Det påvirkede den lille familie kraftigt og fik knuden i Tina Maries mave til at vokse, når julen nærmede sig.

Tekst og foto: Marie Bredkjær Thomsen

 

Mens en tjener tager imod bestilling ved nabobordet, tager Tina Marie og Erik Nielsen plads i to lænestole i et hjørne af caféen. Her er højt til loftet, og hver en kubikmeter er fuld af summende snak. Bag de store glasvinduer strækker Roskilde fjord sig ud, og solen trænger ind og fylder rummet med et behageligt dagslys. Idyllen har indfundet sig på denne kolde og solrige søndag, men det er ingen selvfølge, at netop denne far og datter i dag sidder overfor hinanden og smiler.

 

– Det allersværeste var at skulle undvære sin far i perioder. For når han var fuld, var det ikke min rigtige far, men noget ondt, der havde taget over, fortæller 38-årige Tina Marie.

 

Erik var alkoholiker og kom på antabus for første gang allerede som 24-årige. Han skulle dog blive 58 år, før han for alvor lærte at tøjle tørsten. I dag har han været ædru i 10,5 år, og han og Tina Marie har snakket det hele igennem og ses jævnligt.

 

Frygten for fiasko
Som i enhver anden familie var forventningerne til juleaften store i Tina Marie og Erik familie, der udover de to talte Tina Maries syv år ældre storebror og deres mor.

 

– Vi har haft mange gode højtider, men frygten var der hele tiden. Den var særligt stor op til ferierne, og så ville mor have dig på antabus, for at det ikke skulle gå galt, siger Tina Marie og betragter sin far.

 

– Julen er en speciel højtid. Det er der, hvor familierne samles. Vi fik gaver, god mad, og hvad man ellers får i julen, fortæller 69-årige Erik og lader tankerne vandre:

– Jeg ved, at det i mange familier, hvor der er for meget alkohol involveret, kan være fuldstændig kaos sådan en aften, men det var det faktisk ikke hos os. Jeg kan ikke mindes, at jeg har været fuld en juleaften.

 

Det kan Tina Marie bekræfte. De ædru juleaftener var dog ikke nok til at fjerne frygten for, at han ville falde i og lade forventningerne brase.

 

– Uvisheden om, hvornår du ville begynde at drikke igen, og knuden i maven var det sværeste. Det var næsten nemmere at være pårørende, når du drak, for så vidste jeg i det mindste, hvad der skete. Jeg kunne ikke forudse, hvornår du ville begynde at drikke, men jeg kunne tydeligt mærke, at stemningen skiftede, når du gjorde, og så kunne jeg ellers bare gå og vente, fortæller hun og tilføjer:

 

– Jeg kan næsten mærke knuden i maven nu, bare vi snakker om det. Den sætter sig meget heftigt i en, når man oplever den slags som barn. Særligt fordi julen var så vigtig for os, var jeg enormt bange for, at det skulle gå galt.

Erik lytter og nikker, men lader Tina Marie tale ud uden indvendinger.

 

Kunne spotte alkoholfri øl
I mange danske familier er sammenkomster i julen forbundet med alkohol. Derfor var december måned også særligt hård for familien Nielsen, og antennerne var ekstra langt ude for hele tiden at lodde stemningen.

 

– Op til højtider og under julemiddagen kan jeg huske, at jeg altid var meget opmærksom på, hvad der skete, fordi der var alkohol, fortæller Tina Marie.

 

– Jeg kan huske, at jeg altid lige kiggede på flasken for at se, om det nu også var alkoholfri øl, du drak, når du drak Carlsberg Light. Jeg kunne spotte de alkoholfri øl, fra jeg var helt lille.

 

– Det vidste jeg ikke dengang, men jeg kan sagtens se det, når jeg ser tilbage nu, erkender Erik.

 

Et ubehageligt juleminde
Særligt én episode står klart for Tina Marie, når hun ser tilbage på tiden op til jul. Hun var omkring 10 år gammel, og hendes forældre var til julefrokost, men kom ikke hjem til den aftalte tid.

 

– Jeg var bange og følte mig helt alene i verden den aften. Jeg var sikker på, at I var døde, for klokken var over den tid, I havde sagt, at I ville være hjemme. Jeg ringede til min mormor, som prøvede at berolige mig, men jeg var helt ude af den. Jeg tror faktisk, jeg havde angst, fortæller hun.

 

Da de endelig kom hjem, var det dog ikke lettelse, der strømmede ind over Tina Marie.

 

– Jeg kan huske, at jeg stod og kiggede ud ad vinduet, og så min mor komme slæbende ind med min far. Han var altså faldet i igen, og nu handlede alt om, at han var fuld og skulle i seng. Jeg følte ikke, jeg blev set. Vi snakkede ikke sammen, og jeg husker det ikke som om, der blev taget hånd om mig.

 

Har lagt frygten fra sig
Erik har ikke længere problemer med at holde sig fra alkohollen, som ellers i mange år tyranniserede den lille familie. Men det tog tid, før Tina Marie og hendes bror kunne lægge frygten fra sig.

 

– Der gik mange år, før min bror og jeg kunne nyde en øl foran vores far. I dag er det ikke noget problem. En sjælden gang imellem tænker jeg stadig over det, hvis jeg for eksempel ikke kan få fat på ham, men ellers gør jeg ikke, fortæller hun og påpeger, at hun har haft stor gavn af at være åben om misbruget.

 

– Det hjælper rigtig meget, at vi sagtens kan snakke om det i dag. Selvom det er svært at åbne op, vil jeg anbefale folk i samme situation at snakke om det. Det er en rigtig god måde at bearbejde oplevelserne på.

Julen i dag

 

Har vendt blikket fremad

Familien står i dag på den anden side af alkoholproblemerne, men vejen dertil har ikke været uden tab. Misbruget kostede blandt andet Erik og konen ægteskabet, og derfor er familien ikke længere samlet i julen.

 

– Selvom vi i dag holder en meget almindelig juleaften og ses med den del af familien, som vi ikke ser på aftenen, i de efterfølgende juledage, har jeg det stadig nogle gange svært med, at vi ikke længere ses som en samlet familie, fortæller Erik og tilføjer, at han dog har vendt blikket fremad.

 

– Jeg har skyld og skam overfor både mine børn og min ekskone, men den bliver mindre og mindre, efterhånden som vi får det bearbejdet, for jeg kan jo ikke gøre det om. Jeg kan kun opføre mig ordentligt fra nu af, og det prøver jeg på hver dag.

Følg os på Følg os på Facebook Følg os på Twitter Følg os på LinkedIn