Kapitel 1 – Det første møde

”Jeg spørger, om han har drukket en kasse øl”

Tekst: Ida Fabricius Bruun, foto: Chris Lykkegaard


Det kan være uhyre svært at gå ind ad døren til alkoholbehandling. Når alkoholbehandler Jette Hvid tager imod nye mennesker i Misbrugscenter Herning, er det derfor altafgørende for hende, at de føler sig trygge. Og at intet forbrug er så stort, at hun ikke kan hjælpe.

 

Et kæmpestort femtal på den grå bygning midt i Herning fortæller dig, at du er det rigtige sted. Samtidig sikrer det anonyme tal, at tilfældige forbipasserende ikke ved, hvad du skal derinde. Misbrugscenter Herning skilter ikke stort med sig selv. Og det er helt bevidst. Hernede kommer nemlig både direktøren og kontanthjælpsmodtageren, familiefaderen og den pensionerede skolelærer – og det er langtfra dem alle sammen, der har lyst til at skilte med, at de skal i alkoholbehandling.

 

Denne onsdag formiddag er en 30-årig mand netop gået ud af døren i nummer 5 fra sin allerførste samtale med alkoholbehandler Jette Hvid, som nu sidder ved sit skrivebord på kontoret på første sal og samler op efter samtalen, der har været ligesom de fleste andre indledende samtaler.

 

– Jeg begynder altid med at fortælle dem, hvad der skal ske i dag. At vi skal tale om, hvordan de har det, hvorfor de er her, og hvordan deres vaner ser ud. Og at vi bruger det til at beslutte, hvordan vi bedst kan hjælpe dem, siger Jette.


Kæmpe skridt at gå ind i alkoholbehandlingen
Hver torsdag har de åben rådgivning på Misbrugscenter Herning, så dér kommer folk ind uden aftale. Alle andre indledende samtaler er aftalt i telefonen, hvor behandlerne har fået lidt info om dem, de skal tale med på forhånd. I dag ved Jette på forhånd, at den 30-årige mand, drikker mellem syv og 12 genstande hver dag og er bekymret over det.

 

– Samtalen handler i høj grad om, at vi får en fornemmelse af, hvad det er for et menneske, jeg sidder overfor. Og det får jeg bedst, hvis han eller hun føler sig helt tryg ved det, der sker, så jeg gør meget ud af at give plads til at de kan fortælle. Og så roser jeg dem altid, for jeg ved, at det for de fleste er et kæmpe skridt at komme herned, siger Jette.

 

At det er svært at gå ind ad døren den første gang, kan 49-årige Michael Tang Sørensen nikke genkendende til. Han begyndte sin alkoholbehandling på Misbrugscenter Herning i oktober 2016.

 

– Jeg tænkte: "Hold nu kæft. Skal vi virkelig til det – at have sandheden på bordet". Jeg har nok aldrig troet så meget på det der med samtaler. Jeg er jo jyde.

 

Behandlerne på misbrugscenteret bruger spørgeskemaer til de indledende samtaler, så de er sikre på at få afdækket alle de spørgsmål, der er afgørende for, hvilken behandling, de skal tilbyde. Det handler blandt andet om, hvor meget den, de sidder overfor drikker, om han eller hun kan have psykiske problemer, der kræver særlig behandling og om han eller hun lider af abstinenser og har brug for medicin.

 

læs også om:

hvordan misbrugscenter Herning tilbyder medicin i behandlingen


En hel kasse ølFoto: Chris Lykkegaard

Dem har den 30-årige fra morgenens samtale også været igennem. Og det viser sig, at der er sket noget i de par uger, der er gået, siden han talte i telefon med Misbrugscenter

 Herning. Han er flyttet fra sin kæreste og har for første gang nogensinde talt med sine forældre om, hvordan de har det – og også om, at de er bekymrede for hans alkoholforbrug. Og det har fået ham til at holde op med at drikke i hverdagene, fortæller han.

 

– Men han fortalte også, at han havde drukket i fredags, hvor han havde drukket mange øl. Og så spørger jeg, om han havde drukket en kasse øl. For mig er det vigtigt, at sætte barren højt, for hvis nu jeg havde spurgt denne her mand – som faktisk havde drukket tæt på 30 øl den aften – om han havde drukket 10, så havde jeg jo sat ham i en svær situation. Så det er både for at gøre det let for dem at være ærlige og for at vise, at der er altså ikke noget, der er så meget, at vi ikke kan hjælpe dem, siger hun.


Den rigtige alkoholbehandling og -behandler
Efter den indledende samtale konfererer behandlerteamet om, hvad de skal tilbyde netop dette menneske. Om det skal være enesamtaler, om de skal have et tilbud, der gælder hele familien og i særdeleshed om, hvem der skal forestå behandlingen.

 

Læs også om:

Misbrugscenter Hernings familietilbud

 

– Det handler selvfølgelig om, hvilken behandler, der har de rigtige kompetencer og erfaringer med lige præcis de problemstillinger og behov det her menneske har. Men det handler i høj grad også om personlighed, siger Jette.

 

Og det kan Michael Tang Sørensen nikke genkendende til.

 

– Den behandler, jeg talte med til min indledende samtale, fungerede ikke rigtigt for mig – og jeg tror faktisk ikke, jeg havde gennemført, hvis jeg skulle være fortsat med ham. Men dér har de virkelig ramt plet med min behandler, Helle. Hun har fra starten skabt en tryghed, der gjorde, at jeg kunne åbne op.


En fed samtale gør en forskel
Jette skriver de sidste notater om manden fra morgenens første samtale. De endte med at blive enige om, at han ikke i første omgang har brug for egentlig behandling, fordi han allerede har lagt sine vaner så meget om. Derfor får han i stedet imod fire motivationssamtaler, der skal hjælpe ham selv og Jette med at afklare, om han har brug for behandling senere. Og indtil de ses igen har han fået til opgave at registrere, hvornår han drikker, hvad der sker med ham, når han drikker, og hvad hans stopklods er. Det bliver udgangspunktet for den næste samtale.

 

– Det bedste ved mit arbejde er, når jeg efter en samtale tænker: "Det her var en fed samtale". Når jeg kan mærke, at noget går op for det menneske, jeg sidder overfor, og vi sammen finder ind til lige netop det, der skal til for at gøre en forskel, fortæller Jette.

Følg os på Følg os på Facebook Følg os på Twitter Følg os på LinkedIn